Skrevet den august 3, 2009 - af admin
Skal en slynge vaskes inden brug?
Som udgangspunkt anbefales det at ALT til baby skal vaskes inden brug. Her fjernes evt. overskudsfarve samt smuds og støv fra produktion. Evt. skadelige overflade behandlings stoffer vaskes ud - fx. den lim som bruges i billige t-shirts og undertøj, der får bomulden til at virke kraftig og lækker.
Køber du en sikkerhedstestet babyslynge er der foretaget en kemisk test af stoffet, hvor man undersøger en række tungmetallers forekomst i tekstilet - altså om det ligger under de grænseværdier som er tilladte i EU.
Økotex 100 certificeret slynge betyder at tekstilerne lever op til de mindsteværdier på 100 forskellige stoffer, som er fastsat som et krav for at leve op til denne certificering. Der er naturligvsi bedre at vælge certificeret stof, men det betyder at du ikke kan vide dig sikker på at der ikke findes giftstoffer - kun at giftstofferne ligger under grænseværdierne. Vasker du, fjerner du en god del af disse stoffer og det gælder jo om at få det reneste stof til baby - særligt da babyer ofte sutter og bider i tingene.
Økologisk, kbA, S.K.A.L - Er blot nogle af de navne der findes på 100% økologiske slynger. Men vælger du et af disse produkter er du sikker på at bomulden ikke er fremdrevet ved hjælpe af kunstgødning, pesticier og andre giftstoffer. Bomulden indeholder ikke disse stoffer og er et rent naturprodukt, som dit barn godt kan gumle på. Det er dog vigtig at tekstilerne også er farvet med økologiske farver.
En sidegevinst ved økologisk bomulds fabrikation er at kvaliteten på bomulden er meget bedre end på konventionel bomuld. Det skyldes at den normale bomuldsplante ikke er så modstandsdygtig overfor insektangreb og man derfor skal anvende en mere hårdfør bomuldsplante. Denne plante giver et mindre udbytte- men en betydelig hører kvalitet af bomuld. - Det er også en del af forklaringen på hvorfor økologisk bomuld er forholdsvis dyr i forhold til den almindelig bomuld.
Men - økologiske slynger kan naturligvis også indeholde smuds og støv fra produktionen - så en vask vil også give en renere slynge, selvom den er økologisk.
Inden du køber kan det være en god ide at lægge mærke til om slyngen skal maskinvaskes eller kun tåler håndvask. Der er mange flotte håndvævede tekstiler der ikke tåler maskinvask og tørretumbler. Børn under 12 mdr. bør bæres i en slynge der kan vaskes ved mindst 60 grader, da bakterier skal slås ihjel inden barnet sutter på den. Er barnet over 12 mdr. betyder det mindre, da de ikke nødvendigvis skal smage sig frem.

