Skrevet den august 17, 2011 - af admin
Må baby sidde op i en bæresele eller slynge? - Hvor længe?
At sidde op handler om hvorledes barnet støttes - særligt hovedet.
Hvis der er god støtte til hovedet kan helt små babyer godt sidde op. Støtten skal være sådan at hovedets vægt hviler i slyngen/viklen eller op ad dig. - Altså ikke dingler, heller ikke når barnet falder i søvn.
Hvis du bærer i en bæresele, hvor ryggen er helt ret, mens benene hænger lige ned, anbefaler man max. 15-20 minutter dagligt. Belastningen på rygsøjlen er stor, da vægten fra babys hoved ligger på rygsøjlen, der igen hviler på et smalt stykke mellem babys ben.
Når benene hænger lige ned rettes ryggen og baby kan ikke lægge sit hoved ind mod dig - men nærmere “stå i en flitsbue” i bæreselen. Hvert skridt du tager forplanter sig i babys ryg.
Har du en bæresele af den type - så vent til baby er 5-6 mdr. og selv har udviklet nakkemuskler til at holde hovedet - men husk at det stadig er mindre behageligt at sidde på et smalt sæde end at få støtte på både numse og lår.
Bærer du med den rigtige støtte, kan du bære længere.
Det er ikke alle børn der vil ligge i en slynge eller vikle, så derfor kan det være aktuelt at bære i mere oprejst stilling. Præmature babyer eller babyer der gylper meget (Fluks) må ikke ligge i vuggestilling, da maven presses for meget sammen. Sørg for når baby sidder hos dig at babys ryg er lidt krum så babys hoved støttes ind mod dig, at numsen er lavere end knæene - altså sidder i “M-stilling” med benene (sådan vil de fleste babyer naturligt trække benene op), så kan du bære uden at belaste babys krop.
Tænk på hvordan baby sidder på din arm - her er der ingen begrænsninger og den stilling skal du kunne efterligne i slyngen, viklen eller bæreselen. Når du bærer på din arm sidder baby perfekt, men det er en stor belastning for dig. Så få fat i en god bæredims, så du aflaster din egen arm og skulder - og kan bære så længe som i begge gider.
Dette indlæg er skrevet den onsdag, august 17th, 2011 ved 10:14 og arkiveret under Babyslynger, Bæreseler. Du kan følge kommentarene igennem rss her - RSS 2.0 feed.
Du kan skrive en besked.
